Aalborg er en by med en rig historie, mange kulturelle begivenheder og seværdigheder og et spektakulært og levende by- og restaurantliv. Der er et utal af festligheder, gode muligheder for shopping, kulinariske oplevelser i særklasse, musikalske finurligheder og store koncerter og byen er centrum for en lang række fantastiske begivenheder. Der er mulighed for at lave teambuilding med virksomheden, tage på skønne ture med vennerne eller bare slappe af med god mad på en af byens mange cafeer eller restauranter. Men udover alle disse skønne oplevelser, gemmer der sig også en masse mere underspillede ting og sager, man kan se og opleve i Aalborg. Og det er dette, vi skal se nærmere på nu. Så kom med, mens vi dykker ned under overfladen og ser på, hvad Aalborg har at byde på.
En farverig historie
Aalborg er med sine knap 120.000 indbyggere Danmarks fjerdestørste by og det er samtidig en meget gammel by med en historie, der rækker langt tilbage i tiden. Området har faktisk været et byområde siden omkring 750 e.Kr. Her var det først en anløbsplads, der havde det formål at være et tilgængeligt punkt for handel og rejsende håndværkere. Herfra udviklede området sig i løbet af tiden til den pulserende storby, vi kender i dag, men de gamle historier bliver stadig fortalt blandt anden gennem byvandringer. Hele året rundt kan man nemlig tage på byvandring med Aalborgs historiske museum, hvor man kan lære en hel del om byens historie genne spændende fortællinger.
Af og til sker der ekstra spændende ting, som for eksempel her i slutningen af august, hvor man kan få lov til at komme med på vandring til tre af byens middelalderklostre. Aalborg havde nemlig i tidernes morgen tre klostre med hver deres orden og det er dem, man kan besøge og høre historier om. Generelt er der mange museer i Aalborg, som er et besøg værd. Udover Aalborgs historiske museum, så er der også blandt andre Lindholm Høje Museum, Springeren og Kunsten.
De lidt sjove
Aalborg byder også på oplevelser, som man måske ikke lige får så tit. For eksempel så bør du ikke misse Casino Aalborg. Med en skøn lokation i hjertet af byen, har det alt, man kan ønske sig af et kasino. Her kan du frembringe din indre Nicholas Walsh ved pokerbordene, spille lidt blackjack, nyde de enarmede tyveknægte eller bare nyde den afslappede atmosfære, mens du spiser og godt måltid mad.
I hjertet af Aalborg ligger der også en vandpark, hvor man kan prøve at stå på wakeboard. Hos Aalborg Cable Park kan man lære at stå på wakeboard. Normalt bruges der speedbåde til det, men hos Aalborg Cable Park har man valgt at skåne miljøet og i stedet bruge kabler. Parken har to kabler til rådighed og det er muligt at booke tid gennem deres hjemmeside.
Andre sjove og lidt uortodokse muligheder er paintball, stand up paddle board, tarzanbaner, kajak og roning.
Ud i naturen
Der er ikke noget så godt som at komme ud i naturen, opleve det grønne og få lidt D-vitamin. Heldigvis byder Aalborg både på parker og natur med mulighed for både hiking, camping og mountainbiking. Der er faktisk nogle virkelig gode og udfordrende mountianbikeruter i og omkring Aalborg, ligesom der også er gode muligheder for hiking – begge dele på alle niveauer, så der er en chance for at alle kan være med på et eller andet plan.
Der er også rige muligheder for at campere både på campingpladser rundt om i byen og i grønne, skønne naturområder og i shelter. Der ligger nemlig shelters spredt rundt omkring og det er bare med at få dem booket og så er overnatningen sikret i skønne omgivelser.
Sørg for at time det hele rigtigt
Hvis du timer det hele helt rigtigt, så er det muligt at kombinere både gode byoplevelser med musikalske eller kulturelle begivenheder og måske endda få indlagt lidt sjov leg med vand eller i naturen. Kun fantasien sætter grænser, for Aalborg har bogstaveligt talt noget for alle. Så begynd at planlægge din tur nu og se måske endda på, hvad der er af events hen i efteråret. I Aalborg skorter det nemlig ikke på gode oplevelser og der er noget at lave hele året rundt. Det er bare med at vælge mellem alle de gode muligheder!