Allerede fra næste måned, kan danskerne se frem til en stor ændring hos PostNord.
De fleste af os kender sikkert situationen, hvor vi har bestilt en vare på nettet og nu blot kan vente utålmodigt på, at den kommer frem. Er du én af dem, som næsten heller ikke kan vente når der er trykket "bestil", så er der altså godt nyt.
Som det er lige nu, kører PostNord ud med pakker alle dage fra mandag til lørdag. Men nu er der altså en stor ændring på vej. Det skriver B.T.
Allerede fra næste måned kan du nemlig bestille varer lørdag og allerede hente din pakke søndag, ved et af PostNords udleveringssteder.
Det vil sige at PostNord inden længe også kører ud med varer om søndagen. Her vil pakkerne kunne afhentes hos 1500 udleveringssteder, der har søndagsåbent - det vil sige butikker som kiosker eller dagligvareforretninger.
Derudover vil du også kunne vælge, at afhente din pakke i en af de 1600 pakkebokse, som PostNord har rundt i Danmark.
Drastisk stigning
Det er netop e-handlen som har haft betydning for tiltaget hos PostNord:
"Vi ved, at rigtig mange handler på nettet i weekenden, og når bestillingerne er lagt, så skal leveringen gå hurtigt, "fortæller Stine Sander, der er chef for e-handel og pakker hos PostNord.
I øjeblikket kan man få leveret pakker med hjemmelevering - altså direkte til hoveddøren - alle hverdage. Men måske vil det også komme til at se anderledes ud i fremtiden.
"Vi starter med levering syv dage om ugen til udleveringssteder og pakkebokse, og så følger vi selvfølgelig tæt med i udviklingen og ser, hvad interessen er. Det er et spørgsmål om at starte et sted," siger Stine Sander.
Det kommer til at foregå sådan, at PostNord henter pakkerne ved sine største kunder - hvor de mindre netbutikker selv kan aflevere pakker seks steder i landet og på 20 posthuse.
Hos PostNord har man i særdeleshed mærket en ændring i leveringen de seneste år, for et par år siden var det nemlig mest breve de leverede - hvor at størstedelen nu er pakker. Det sker i takt med, at flere og flere danskere handler på nettet.
Pakker er gennem de seneste år blevet et større forretningsområde for postselskabet. Især under coronaud-pandemien har PostNord mærket en stigning, faktisk har der været en stigning i omsætningen på at levere pakker med hele 20 procent, det seneste år.