Endnu et flyselskab starter flyvningen fra Aalborg

Foto: Aalborg Lufthavn

Great Dane Airlines er klar til at genoptage ruteflyvning, nu hvor Norwegian ikke ønsker at flyve fra Aalborg. Vi vil flyve til København og Malaga, i første omgang. Derudover overvejer vi Mallorca og Alicante – alle ruter direkte fra Aalborg bliver nu muligt med det Nordjyske flyselskab.

"Vi har fokuseret på charterdestinationerne, men er klar til igen at gå ind på rutemarkedet. Disse ruter er et meget naturligt skridt, når vi er baseret i Aalborg. Vi har udviklet os sikkert gennem denne sæson. Den positive udvikling og efterspørgslen gør at vi nu er klar til at tage del i rutemarkedet," udtaler direktør Thomas Hugo Møller for Great Dane Airlines.

Fokus på god service

Hos Great Dane Airlines kan du se frem til moderne jetfly, dansktalende personale og et servicekoncept der allerede har fået ros af Nordjyderne. På din flyvning kan du nyde den ekstra gode benplads og bredere sæder. I den næste tid vil der selvfølgeligt også være fokus på at mindske smitterisici, så alle kan flyve sikkert med os.

"Vi glæder os til igen at kunne byde vores gæster velkommen ombord på ruteflyvning med Great Dane Airlines," slutter direktør Thomas Hugo Møller af.