Foto: Shutterstock
Annoncørbetalt indhold
Når du gerne vil fejre noget stort eller småt, er champagne en fantastisk drik. Med sine bobler og friske smag, er det en drink, som mange holder af. Champagnen er for mange også blevet synonymt med at fejre enten små eller store ting. Derfor er det også altid en god idé at have champagne på køl. Du ved jo aldrig, hvornår du får lyst til at fejre noget.
Men faktisk kan champagnen også meget mere end det. Du kan også sagtens bare nyde et glas champagne på samme måde som du ville nyde et glas vin. Læs med videre, hvis du vil vide mere om champagnen og dens mange muligheder.
Hvad er champagne?
Du har formentlig smagt på champagne før. Men hvad er det egentlig? Kort fortalt er champagne en mousserende vin. Det vil med andre ord sige, at det er en vin med bobler. Champagne bliver fremstillet efter en helt særlig metode. Denne metode er udviklet i Champagne-appellationen, som ligger i Nordfrankrig.
Hvis en mousserende vin ikke kommer fra Champagne-området, eller hvis den er fremstillet efter andre forskrifter, er den derfor ikke champagne.
Andre former for mousserende vin
For mange er al mousserende vin blevet synonymt med champagne. Men sådan forholder det sig ikke. Hvis en vin er mousserende og ikke kommer fra Champagne-området, kan der i stedet være tale om følgende vine:
- Spumante
- Prosecco
- Cava
- Sparkling wine
Disse vine har naturligvis deres egen berettigelse. Men de er dog ikke champagne.
Boblerne var en fejl
I dag er boblerne netop det særtegn, der især adskiller champagnen fra andre vine. Men oprindeligt var det en fejl, hvis der var bobler i champagnen. Faktisk var fejlen så grel, at man talte om djævlens vin. Det var først omkring 1700-tallet, at producenterne med vilje begyndte at lave champagne med bobler i.
Boblerne opstod nemlig ved en fejl, så at sige. Det skyldes, at Champagne-regionen er placeret så nordligt. Derfor bliver druerne både modnet og høstet sent. Som følge heraf fik gæren ikke altid omsat sukkeret i druesaften. Når det blev vinter, fik det derfor gærcellerne i vinen til at gå i dvale.
Når det så blev varmere igen om foråret, ville gærcellerne vågne op fra deres dvale. Herefter begyndte de at producere ethanol og CO2 igen. Det kunne ikke komme ud af flaskerne, hvilket førte til, at vinen blev mousserende.
I nogle tilfælde sprang flaskerne også på grund af det tryk, som boblerne skabte nede i flasken.
Sidenhen lærte man dog at sætte pris på boblerne. Derfor gik de altså fra at være en produktfejl til produktkarakteristika.
