E-sporten vokser frem i Aalborg

Foto Pexels

Aalborg er på mange parametre en by, der samler kultur og teknologi. Et af de bedste eksempler herpå er linjen for Art and Technology på Aalborg Universitet, som er helt unik. Hvor Aalborg også markerer sig, er indenfor gaming-miljøet, hvor især centeret Exzentrig kan nævnes samt andre lokale miljøer for gaming.

Her ser man den landsdækkende tendens vokse, hvor e-sporten er i rivende udvikling. Ikke længere er det en smal interesse, men i stedet noget som får stor folkelig opmærksomhed. I dag er interessen nået op på et punkt, hvor det kan omtales i TV-avisen på linje med andre nyheder af generel folkelig interesse. Dette fortæller, at gaming er kommet for at blive, hvoraf det heller ikke kan undre, at denne disciplin har fået et solidt tag i Aalborg.

Flere hold indenfor e-sport i Aalborg

Der er mange hold indenfor e-sport som har hjemstavn i Aalborg, og mange har ligeledes det føromtalte Exzentrig som samlingspunkt. Her dyrkes e-sport i alle afskygninger og der skabes en særlig social ramme omkring gaming. Noget, som skaber en helt særlig atmosfære her er den alternative belysning og den uformelle stemning. Som noget helt nyt har de nemlig haft planer om sit eget hold indenfor e-sport kaldet Exzentrig United, med fokus på Counter-Strike, Fortnite og Overwatch. 

Aalborg har længe været en sports- og idrætsby, med mange hold som har klaret sig godt på den internationale scene. Der er også andre arbejderbyer, såsom Liverpool, der har en lignende historie. Med sådan et ankerpunkt i sportens verden, kan der måske endda være plads til, at e-sporten ligeledes kan få en stor rolle.

Mere end underholdning

Med e-sport ses det tydeligt, at gaming er mere end blot underholdning . Det er en måde at socialisere sig på såvel som at det er en måde at lære på. Man opbygger både bedre koncentrationsevne og evnen til at danne overblik, alt efter hvilken type spil man spiller. At skabe anderledes læringsmiljøer, hvor gaming kan være en faktor, kan være grobund for positive forandringer hos de unge, som almindeligvis har svært ved at gå i skole.

Med sådanne ambitioner er der grobund for at skabe et ambitiøst miljø, hvor unge i alle aldre kan træne og blive inspireret til at danne sine egne hold. På denne måde opstår der et helt særligt miljø for gaming i Aalborg.