I et nyt debatindlæg sender Pernille Skipper åbningssalven til et opgør med jobcentrene.
I fremtiden skal arbejdsløse danskere måske vende sig til en anderledes hverdag. I hvert fald hvis det står til Pernille Skipper. Enhedslistens politiske leder har skrevet et nyt debatindlæg i dagbladet B.T., hvor hun taler dunder med jobcentrene, der - ifølge politikeren - kontrollerer for meget og driver meningsløs hetz mod de danskere, som står uden et arbejde i tiden.
"Stod det til Enhedslisten, ville vi lukke ned for jobcentrenes hetz, meningsløse krav og kontroller og sikre, at ingen bliver sendt i arbejdsprøvning, hvis de har en lægeerklæring, der anbefaler andet. Vi vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, så man ikke kan miste dem, før man er raskmeldt eller visiteret til andet," skriver Pernille Skipper i debatindlægget.
"Det er noget svineri"
Det er særligt en hændelse, som har fået Pernille Skipper op af stolen og til at forholde sig kritisk til den måde, som jobcentrene forvalter henholdsvis den opgave, de er blevet pålagt, og den magt som de over arbejdsløse borgere.
"For nogle måneder siden læste jeg om Brian Larsen. Han var i ressourceforløb og har store problemer med smerter i hænderne efter en arbejdsulykke og flere operationer. Han blev sat til at sætte mærkater på papkasser, men det gav ham atter stærke smerter. Hvad gør jobcentret? De beder ham redegøre for, hvordan han kan tørre sig bagi, hvis han ikke kan sætte mærkater på kasser," udtaler Pernille Skipper yderligere i debatindindlægget, inden hun ganske kontant konstaterer:
"Det er noget svineri."
Hvorvidt der kommer noget ud af Enhedslistens tanker om jobcentrenes fremti