Online supermarked udvider med 90.000 husstande i Aalborg og omegn

Undersøgelser blandt nemlig.coms kunder viser, at de sparer op til 3 timer på indkøb om ugen samtidig med, at de slipper for slæbet med indkøbsposerne. Nu kører nemlig.com ud i postnumrene 9000, 9200, 9210, 9220, 9230, 9270 og 9400 og til udvalgte områder i 9260, 9310, 9380 og 9430

Danmarks største onlinesupermarked udvider sin service til 90.000 flere husstand. Flere og flere danskere handler dagligvarer online, og fra den 2. marts gør nemlig.com det også nemmere for indbyggerne i Aalborg, Nørresundby og de omkringliggende byer. Ny rapport viser, at nemlig.com fortsat er den mest benyttede danske netbutik, og nu tilbyder de dag-til-dag-levering af friske dagligvarer og måltidskasser til 11 nye postnumre i Aalborg-egnen.

Et stigende antal danskere køber dagligvarer online, og en ny rapport fra Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) fastslår, at nemlig.com fortsat er den mest benyttede danske netbutik. Onlinesupermarkedet modtager løbende henvendelser fra danskere, som efterspørger levering i deres områder. Derfor udvider nemlig.com nu sin dag-til-dag-levering til 90.000 husstande i Aalborg, Nørresundby, Svenstrup J, Gistrup, Klarup, Vestbjerg, Vodskov og Vadum. Fra den 26. februar kan nordjyderne starte med at bestille fra mere end de 11.500 varer og fleksible måltidskasser med levering direkte til hoveddøren fra d. 2. marts. Det gør det muligt for flere familier, enlige, firmaer og institutioner at spare tid og kræfter i hverdagen.

”Vi vil være danskernes fortrukne supermarked med friske dagligvarer og måltidskasser, der kun er et par klik væk. Derfor er det et naturligt og vigtigt skridt for os at udvide vores leveringsområde til 11 nye nordjyske postnumre. Vi har fået mange henvendelser fra området, om vi ikke snart kunne levere der også, så vi er positive omkring efterspørgslen. Vi har oprettet et lokalt distributionscenter, og med udvidelsen i Nordjylland, dækker nemlig.com nu 68 procent af alle danske husstande. Det er vores ambition at kunne køre ud i endnu flere postnumre fremover,” fortæller Mikkel Pilemand, kommerciel direktør i nemlig.com.

Rapporten fra FDIH viser også, at nemlig.com er den netbutik i top 20, som flest danske forbrugere vil anbefale. Her scorer onlinesupermarkedet en Net Promoter Score (NPS) på 60 i en skala fra -100/+100, hvilket anses for et fremragende resultat ift. kundeloyalitet. Netop kundernes oplevelse er et vigtigt element for nemlig.com, der konstant arbejder for at gøre danskernes dagligvareindkøb så nemt og fleksibelt som muligt.

 ”Det er dejligt, at danskerne har taget os til sig og også vil anbefale vores service til andre. Vi har stor fokus på at tilbyde det bedste inden for onlinehandel med dagligvarer og måltidskasser. Det gælder både vores service med dag-til-dag-levering, vores timeintervaller og ikke mindst vores store udvalg af dagligvarer og måltidskasser. Samtidig arbejder vi hele tiden på at udvikle vores service, så det endnu mere kan tilpasses danskernes forskellige behov,” fortsætter Mikkel.

 I alt tilføjer nemlig.com 11 nye postnumre til sit leveringsområde. Nemlig.com kører ud til alle husstande i 9000 Aalborg, 9200 Aalborg SV, 9210 Aalborg SØ, 9220 Aalborg Øst, 9230 Svenstrup J, 9270 Klarup og 9400 Nørresundby og til udvalgte områder i 9260 Gistrup, 9310 Vodskov, 9380 Vestbjerg og 9430 Vadum.