Dyster melding: "Der går mindst to-tre år"

Coronaen påvirker både vores muligheder for og lyst til at rejse. Foto: Shutterstock

Vi er fortsat tidligt i pandemien, der må forventes at trække lange spor ind i vores hverdag og fritid de kommende år.

Coronaen har i den grad sat sit præg på danskernes hverdag. Vi er mere hjemme, holder afstand til hinanden og er efterhånden kommet ind i en vis rutine med at leve i en global pandemi. Krisen er gået hårdt ud over vores erhvervsliv over en bred kam, men alligevel er der brancher, som er hårdere ramt end andre. En af dem er turismen. 

Lige nu er grænser på tværs af Europa og verden lukket. Tyskland vil åbne grænsen til Danmark, men stadigvæk er alle de klassiske charterdestinationer lukket land. Hvor længe dette varer ved, vides ikke, men en turismeforsker fortæller til DR, at der - i hans vurdering - vil gå en rum tid, før vi rejser som før coronaen. 

Læs også

Alvorlig advarsel fra politiet: Åbn ikke døren for dem her

Økonomi spiller også rolle

DR har talt med turismeforsker Anders Sørensen, der udtaler, at rejselystens tilbagevenden formentligt i høj grad vil afhænge af, hvornår der bliver udviklet en vaccine mod corona. I hans vurdering vil der gå to til tre år, før vi igen rejser på ferie som tidligere. 

"Ferielysten er der fortsat, men hvis ikke der kommer en vaccine, kan det meget vel se anderledes ud. Den mest corona-udsatte aldersgruppe er folk over 65 år, og der er rigtig mange af dem, der rejser. Spørgsmålet er, i hvilket omfang de vil gøre det, før der kommer en vaccine," fortæller Anders Sørensen til DR. 

Udover viljen til rent faktisk at rejse ud, så er økonomien også et element. Netop nu mister mange danskere deres arbejde som følge af krisen. For nogen vil dette have store konsekvenser, der gør, at udlandsrejser ikke er realistisk for dem i en periode. 

Læs også

Så åbner grænsen til Tyskland