Mange børn ønsker sig et dyr, men kaniner egner som dårligt som kæledyr for de mindste. Kaniner er forholdsvis sarte dyr, som ikke bryder sig om at blive løftet og båret rundt på. Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse ikke kaniner som kæledyr til børn.
Der er mange mennesker som forbinder kaniner med kæledyr for børn, men de langørede pelsdyr er ikke specielt børnevenlige og egner sig dårligt som kæledyr for de mindste.
Kaniner bryder sig ikke om at blive løftet på. De er flugtdyr og vil i naturen altid opfatte en bevægelse, der kommer oppefra, som en trussel. Kaniner bryder sig derfor ikke om at blive løftet, og de bliver nemt skræmt af høje lyde og hurtige bevægelser.
”Små børn er ofte udfarende og har ikke lært at læse dyrets signaler. Samtidig kan de være meget ivrige for at komme i kontakt med kaninen og dette kan virker overvældende for en lille kanin, som er sky af natur”, forklarer Jens Jokumsen, familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse.
Kaniner er sarte
Børn kan have en forestilling om at alle dyr elsker at bliver krammet og båret på. For kaninerne er dette nærmest et skrækscenarie, og det vil derfor ende med at både børn og kaniner bliver super frustrerede. Når kaninen ikke kan leve op til dette, bliver den enten aggressiv eller ekstremt sky.
”Det er vigtigt at forældrene tager det primære ansvar for kaninerne. Det skal lære deres børn at omgås kaninerne og altid sørge for at være der, når børnene håndterer dyrene. Børn kan sagtens lære at passe og håndtere kaniner, men det tager tid og det kræver at forældrene også har interesse i at have kaniner. Lidt på samme måde som familier har hund eller kat” forklarer Jens Jokumsen.
Kaniner bliver lige så gamle som hunde
Kaniner er meget aktive dyr, som har brug for meget plads. Derfor er det ofte en god ide at holde kaniner som frikaniner indenfor eller i store bure udendørs. På den måde kan de få opfyldt deres store behov for bevægelse. Derfor skal man aldrig holde kaniner i små bure på børneværelser.
En kanin kan blive over 10 år, så derfor vil mange familier opleve at kaniner overlever den tid børnene bor hjemme. De er derfor de samme overvejelser der ligger bag at få kaniner, som der ligger bag at få en hund eller kat.
Kaniner er billige at anskaffe, men de kræver både plads, økonomi, arbejde og tid i mange år. Derfor er kaniner ikke gode som børnedyr. Sidste modtog Dyrenes Beskyttelse 564 kaniner, fordelt rundt omkring i Danmark. En del af disse kaniner var dumpede. Det er derfor vigtigt at overveje det grundigt, inden man anskaffer sig en kanin.