BREAKING: Danskernes indefrosne feriepenge udbetales fra i dag

Foto: Shutterstock

Nu er der endelig nyt om udbetalingen af de indefrosne feriepenge.

En del af landets erhvervsliv har haft der hårdt, siden coronakrisen ramte Danmark. Nedlukninger, lukkede grænser og andre tiltag har kostet dyrt i blandt andet turisme- og underholdsningsindustrien. Derfor blev det besluttet tidligere i år, at danskerne skulle have tre uger af deres indefrosne feriepenge udbetalt. Håbet er, at disse feriepenge vil blive brugt på fornøjelser og oplevelser herhjemme i løbet af efteråret. På den måde håber politikerne, at de nødlidende danske forretningsdrivende vil få en saltvandsindsprøjtning. 

Tirsdag kaldte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til pressemøde, hvor de nærmere detaljer om feriepengene blev præsenteret. Sammen med en repræsentant fra ATP, Anne Kristine Axelsson, redegjorde ministeren for, hvordan det videre forløb vil tegne sig. 

Flere ting stod klart efter pressemødet.

Læs også

Ulykkelig Anette Heick: Gav hjerteskærende besked til Keld & Hilda

Det ved vi

Beskæftigelsesministeren fortalte på pressemødet, at danskerne vil kunne få udbetalt tre uger af de indefrosne feriepenge. De seneste uger har politkerne på borgen diskuteret, hvorvidt alle fem uger burde udbetales. I denne omgang bliver det dog udlukkende til udbetaling af alle fem uger, ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Ministeren fortalte dog, at forhandlingerne om udbetalingen af de resterende to ugers feriepenge vil finde sted i løbet af efteråret. 

I alt vil der blive udbetalt omkring 60 milliarder kroner, fortæller ministeren. Samtidig understreger han, at han håber, at rigtigt mange danskere vil hæve pengene og at de vil bruge dem lokalt, så de danske virksomeder kan få lidt ånderum.

Ministeren fortalte desuden, at feriepengene kan udbetales fra nu af og indtil december. 

Sådan får du dine feriepenge:

  • Fra tirsdag den 29 september kan du bede om at få op til tre uger af dine indfrosne feriepenge udbetalt.
  • Du skal gå ind via borger.dk/bestilferiemidler
  • Log på med NemID.
  • Vælg ansættelsesforhold. Langt de fleste vil være lønmodtagere, men enkelte grupper vil skulle ansøge via en blanket
  • Herefter kan du se, hvor meget du får udbetalt. Beløbet er før skat
  • Bekræft en Tro & Love erklæring
  • Tryk på ”Bestil feriemidler”
  • Du får en kvittering, og pengene vil blive sat ind på din Nem-Konto
  • Efter få dage modtager du et brev med præcis angivelse af, hvor mange penge du får udbetalt, og hvornår pengene udbetales.
  • Du skal forvente, at der går op til syv hverdage, fra du beder om pengene, til du får dem udbetalt på din konto. Hvis du har særlige ansættelsesforhold og ansøger via blanket kan der gå længere tid.
  • Hvis du har spørgsmål, så kan du læse mere på borger.dk/feriemidler
Læs også

Tager forskud på julen: Mette Frederiksen kommer med nyt senere