Et nyt smitteudbrud får nu konsekvenser.
Et dansk gymnasium har nu været nødt til at sende alle elever og alt personale hjem.
Det bekræfter skolens ledelse over for Nordjyske. Det er en række smittetilfælde på skolen, der nu får skolen til at træffe beslutningen om at eleverne fra dags dato istedet kommer til at modtage virtuel undervisning, ligesom de gjorde i foråret under nedlukningen af Danmark.
Nyheden om at et helt gymnasium lukkes ned falder efter et par dage, hvor det dagligt antal smittede kun er gået en vej. Mandag i denne uge blev der sat en trist rekord, da det var første gang i danmarkshistorien, at der konstateret var flere end 1000 coronasmittede de seneste 28 timer. Helt præcist 1056 personer.
Flere lærere isoleret
Det er en læreres postivie coronatest, der nu får gymnasiet til at lukke ned. Frygten er, at den ene smittede har spredt det til andre ansatte på Aalborghus Gymnasium. Det bekræfter skolens rektor over for Nordjyske.
"Vi er nødt til det, fordi en lærer også er konstateret positiv. Det er en central lærer, som har siddet på lærerværelset, så vi har været nødt til at sende en del lærere til test og bedt dem om at isolere sig," udtaler rektor Torben Poulsen.
Nu venter de på svar fra de andre læreres corona-tests. Rektor fortæller dog, at elever og ansatte tidligst vil være tilbage på gymnasiet 3. november.