Mandag kan læsedrikgiganten Coca Cola fortælle, at de sender et nyt produkt ud i de danske køleskabe og hylder.
For første gang lancerer Coca-Cola nu en ny energidrik på det danske marked under det kendte Coca-Cola-brand – udviklet og designet til at give forbrugerne et ekstra energiløft i en travl hverdag.
Coca-Cola Energy er den eneste energidrik med et strejf af den velkendte Coca-Cola-smag og indeholder bl.a. koffein fra naturlige kilder, guarana-ekstrakt og B-vitamin, men ikke taurin. Coca-Cola Energy kommer i to versioner – én med sukker og én uden. Både Coca-Cola Energy og Coca-Cola Energy Zero Sugar kommer i 25 cl. ’slim can’-dåser og vil blive solgt i butikker og supermarkeder over hele landet.
“Coca-Cola Energy indeholder ingredienser som bl.a. koffein fra naturlige kilder, guarana-ekstrakt og har som den eneste energidrik på markedet et strejf af den velkendte Coca-Cola-smag,” siger Maja Bjeverskov, Brand Manager for Coca-Cola i Danmark i en pressemeddelelse.
”Det er kvaliteter, vi har bibeholdt igennem hele udviklingsprocessen, fordi vi mener, at det giver et ekstra energiløft tilpasset til den energiske og travle livsstil, mange danskere har i dag. Vi er stolte af at kunne tilbyde dette fantastiske produkt som et supplement til vores andre Coca-Cola-produkter, der er kendt for deres kvalitet og enestående smag,” siger Maja Bjeverskov.
Præcis hvornår danskerne kan smage den nye energidrik vides ikke, men Coca Cola forventer, at udrulningen på det danske marked begynder i løbet af de kommende par uger.