Stram Kurs blev stoppet ved spærregrænsen - så mange stemmer fik partiet i Aalborg

Foto: Shutterstock

Så er Aalborgs stemmer til Folketingsvalget talt op.

Et af den netop overståede valgkamps helt store samtale-emner har været partileder Rasmus Paludan og partiet Stram Kurs, der - en overgang - så ud til at stryge ind i Folketinget. Partiet har mildest talt delt danskerne, og der blevet spekuleret meget i, hvor mange stemmer Stram Kurs ville få.

Partiet nåede dog ikke over spærregrænsen. På landsplan havde 1,8 procent af vælgerne stemt på Stram Kurs. Det kræver 2 procent at komme i Folketinget.

I Aalborg lykkedes det partiet at samle lidt under 2300 stemmer sammen i byens tre valgkredse.

Således fordeler stemmerne sig

Først I Aalborg Vestkredsen hvor partiet fik 593 stemmer ud af kredsens i alt 41.627 stemmer. Socialdemokraterne blev her valgets absolutte vinder, da partiet løb med i alt 31,2 procent af de afgivne stemmer.

Det sammen gør sig gældende i Aalborg Østkredsen, hvor 51.431 nordjyder stemte. Her fik Stram Kurs 930 stemmer. Valgkredsens bedste resultat gik også her til Socialdemokratiet, som fik 34,8 procent af vælgernes stemmer.

I Aalborg Nordkredsen fik partiet Stram Kurs 770 stemmer, hvilket svarer til 1,8 procent af stemmerne. Kredsens vinder blev igen Socialdemokratiet som stak 33,9 procent af stemmerne i lommen.

Alt i alt fik Stram Kurs altså 2293 stemmer med hjem fra Aalborg. Partiet kommer ikke i Folketinget i denne omgang.