Det nye glas fra AAU har helt særlige egenskaber, der betyder at revner ikke breder sig, men i stedet heler sig igen. Kacper Januchta er er ph.d.-studerende ved Institut for Kemi og Biovidenskab på AAU og hovedmand bag opdagelsen sammen med Professor MSO Morten Mattrup Smedskjær. Foto: AAU
Stort nyt gennembrud inden for glasforskningen på Aalborg Universitet kan vise sig at skabe helt nye muligheder for glassets anvendelse. Med udviklingen af det selvhelende glas kan revner i smartphonen, ridser i brillerne og stenslag i bilruden snart være fortid.
En ny type glas, der er selvhelende og har en rekordhøj brudmodstand, er netop blevet udviklet af forskere på Aalborg Universitet (AAU). Glasmaterialer er et forskningsområde med stort potentiale, men også et område med meget uopdaget viden. Med den nye forståelse for, hvordan man kan formindske glassets skrøbelighed og forbedre dets fleksibilitet er vejen banet for, at revner i smartphonen, ridser i brillerne og stenslag i bilruden måske snart er fortid. En løsning som samtidig viser sig fra en noget uventet kant.
"Selvom man i hverdagen ikke tænker over det, er glas faktisk ikke særligt glad for vand, især når det kommer til revnedannelse. De fleste af os har formentligt prøvet at få et stenslag i bilruden. Hvad der til at starte med blot ser ud som et lille mærke, kan med tiden udvikle sig til en langsomt voksende revne. Det er netop vandmolekylerne fra den fugtige luft, der nedbryder glassets netværk og får revnen til at vokse," siger Kacper Januchta fra AAU.
Kacper Januchta er er ph.d.-studerende ved Institut for Kemi og Biovidenskab på AAU og førsteforfatter på artiklen om resultaterne, der netop er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Advanced Science.
I modsætning til almindeligt glas, så har den nyudviklede glastype fra AAU den særlige egenskab, at vand har en positiv effekt på materialets brudmodstand, idet aftryk og ridser i overfladen ikke vokser, men derimod bliver mindre over tid.
Gennembrud med stort potentiale
Glasforskernes gennembrud er et meget opsigtsvækkende resultat og skal ses som grundlagsskabende forskning med stort potentiale inden for glasvidenskaben.
"Vi har fået helt ny indsigt i de mekanismer, der har betydning for revnedannelse i glas og dermed også, hvordan det kan undgås. De næste skridt er nu at implementere nogle af de samme mekanismer i glasprodukter, der allerede eksisterer på markedet," siger Morten Mattrup Smedskjær, der er professor MSO på AAU og leder af forskningsprojektet.
Hvis glassets skrøbelighed kan forbedres markant som følge af det nye gennembrud, vil det f.eks. kunne åbne op for markant tyndere glas i vinduer og bilruder. Da glasmaterialer fremstilles ved meget høje temperaturer, er der store muligheder for energi og CO2-besparelser, når der skal produceres og transporteres mindre glas.
