Internettet drukner i anmeldelser af restauranter og spisesteder fordelt på mange forskellige hjemmesider, og det kan være svært at finde ud af, hvor de bedste madoplevelser er. En ny app ved navn Eatie har samlet alle anmeldelser ét sted og fundet Aalborgs bedste restauranter og spisesteder.
Aalborg er en spirende storby med mange gode restauranter og spisesteder i forskellige prisklasser. Men spisestederne bliver anmeldt på så mange forskellige hjemmesider, at det kan være svært at få overblik over, hvad gæsterne egentlig mener om stederne. Dén problematik ønsker den nye app Eatie er gøre op med. De har samlet alle spisestedernes anmeldelser ét sted.
“I Danmark findes der over 6000 restauranter, cafeer og spisesteder og over 2 millioner anmeldelser på internettet. Vi samler det hele på Eatie, så det er nemmere at finde nye spisesteder og se, hvordan de forskellige spisesteder er anmeldt på tværs af flere hjemmesider,” fortæller Morten Lie Jørgensen, Eaties direktør.
Eaties algoritme rangerer alle Aalborgs restauranter
Bag Eatie står en gruppe af IT-nørder og madelskere, som sammen har udviklet den algoritme, som skal gøre det nemmere at finde de bedste restauranter.
Eatie udregner én samlet score mellem 1 og 10 for hvert spisested på baggrund af de anmeldelser, der allerede findes på for eksempel Tripadvisor, Google og Facebook.
Baseret på mange tusind anmeldelser har Eatie fundet Aalborgs bedste restauranter og spisesteder og samlet dem på en overskuelig topliste efter spisestedernes samlede score.
Aalborgs bedste restaurant ifølge Eatie
Restauranten som ifølge Eatie-indekset er Aalborgs bedste har ikke mere end to år på bagen. Ifølge restauranten selv er maden en kombination af det ny nordiske køkken og det asiatiske, og lokale råvarer og asiatiske smage og teknikker er i højsædet.
Måske har du allerede gættet det. Det er Restaurant Nam på Vesterbro, som Eatie rangerer allerhøjest.
Med en score på 9,8 ud af 10 ryger Restaurant Nam direkte ind på 1. pladsen i Top 25 over bedste spisesteder, restauranter og caféer i Aalborg.
Aalborgs top 5 ser således ud:
- Restaurant Nam
- Studie 4
- (delt) Cafe Lindholm, La Bottega, Restaurant Tabu og WeFeat
Du kan se hele Aalborgs top 25 her: https://www.eatie.dk/bedste-restauranter-aalborg
Eaties app og hjemmeside gik i luften i sommeren 2018. Inden længe ønsker virksomheden, at det viá dem skal være muligt at booke bord på stort set alle restauranter og spisesteder i Danmark.