Her kan du fejre sankthans i Nordjylland

Bål og sang hører til, når det er sankthans i Danmark. Foto: Shutterstock

På søndag fejrer vi sankthans med bål og sang, men hvor kan du fejre det, og hvor er det bedste arrangement til dine behov. Vi har lavet en liste over arrangementer, som vi fandt interessante i Aalborg og resten af Nordjylland. 

Højtiden sankthans er for de fleste mennesker lig med bål, men faktisk har højtiden navn efter Johannes Døberen, som blev født 24. juni – altså et halvt år før Jesus. I norden har vi tradition for at afholde højtider aftenen før selve dagen, derfor fejrer vi sankthansaften fejres den 23. juni.

Læs med her, hvor du kan fejre sankthans i Aalborg.

Blokhus

Du kan vælge fejre sankthans i hyggelige Blokhus. Det bliver lidt af en bålfest på Stranden i Blokhus, når en af landets største sankthansfester løber af stablen.

Skagen 

Sankthansaften er en meget traditionsrig aften i Skagen. Hvor der hvert år mødes tusindvis af mennesker på Skagen Sønderstrand ved Vippefyret.

Program:

21:00 – Velkomst ved Turistdirektør René Zeeberg

Musikalsk underholdning ved Knud-Erik Thrane og sangerinde Lise Robenhagen Hjørne

Båltale: Borgmester Birgit S. Hansen 

Fællessang: Erindring af Holger Drachmann

21:30 – Bålet tændes 

Fællessang og afslutning: Der er et yndigt land og Midsommervisen »Vi elsker vort land«

Skawdyk sælger øl, vand og kaffe.

Sankt Hans på Savannen i Aalborg Zoo

Endnu engang byder Aalborg Zoo velkommen til sankthans på Savannen med båltaler Julie Berthelsen. Der kan desuden købes drikkevarer og grillpølser på savannen, og billetprisen vil være reduceret fra klokken 16:00, hvor de kan købes til 90 kroner for voksne og 60 kroner for børn.

Program: 

17:30 – Savannen åbnes
18:20 – Velkomst
18:25 – Julie Berthelsen underholder
19:00 – Båltale ved Julie Berthelsen
19:20 – Bålet tændes og vi synger Midsommervisen
20:30 – Tak for i dag. Aalborg Zoo siger godnat