Snart kommer der jul i Aalborg Zoo, hvor der vil være julefest med lys og magi.
Fra den 15. november stater julen i Aalborg Zoo, hvor parken forvandles til en stor lysfest med en kvart million LED-pærer, der installeres hele i parken.
Lyset afspejler virkeligheden
Det bliver en magisk lysoplevelse man kan komme på i Aalborg Zoo, hvor man kan for eksempel kan opleve nordlys i Grønland eller farverig jul i Afrika. Lysene skifter simpelthen farve og stemning alt efter hvilket område man er i.
”Udover at haven bliver utrolig smuk og stemningsfuld at se på, så er der også gode muligheder for at blive klogere på dyrene, og hvordan man fejrer jul de steder i verden, hvor dyrene oprindeligt kommer fra. Det vil blive formidlet på måder, som gør det letforståeligt og underholdende for familiens yngste, men samtidig også interessant for de voksne,” fortæller Susanne Solskov, der er marketingansvarlig hos Aalborg Zoo til Nordjyske.
Julemanden kigger forbi
Det er næsten for oplagt, men julemanden kigger selvfølgelig forbi, og han har sin placeringen ved rensdyrene. Så alle børn kan komme og fortælle deres ønsker til ham.
Jul i Zoo holder åbent fra den 15. til 30. november fredag, lørdag og søndag fra klokken 16-21, og alle dage i december (med undtagelse af 24. og 31. december) også fra 16-21.
Du kan læse mere her. www.aalborgzoo.dk