Er Kirill Kabanov tilbage hos Aalborg Pirates?

Foto: Aalborg Pirates

Er Kirill Kabanov tilbage i Aalborg? Det spørgsmål flyder overalt på de sociale medier – og det er han måske.

Tog Aalborg med storm

For godt to år siden på datoen den 13. september 2017 var det med stor stolthed, at klubben kunne præsentere en spiller med et CV, som både bød på NHL draft i tredje runde, finaleserie i den bedste svenske liga SHL og to sæsoner i KHL. Kirill tog Aalborg med storm, en publikums-darling, og var en meget vigtig faktor i The Double sæsonen.

”Det er ingen hemmelighed, at vi har holdt dialogen vedlige med Kirill siden hans skifte til Krefeld Penguines i den bedste tyske liga DEL, hvor han fortsatte sammen med succestræneren Brandon Reid efter opholdet i Aalborg. Kirill har et stort hjerte for Aalborg og har et stort ønske om at komme tilbage,” udtaler cheftræner Garth Murray.

Glade for Aalborg

Kirill har stadig ambitioner om at spille i de helt store ligaer, og det har vi fuld forståelse for. Når det er sagt, så er både Kirill og hans familie meget glade for Aalborg. Vi er derfor enes med Kirill om en aftale, som indeholder to optioner:

  • Specifikke klubber og ligaer på højeste niveau kan købe Kirill ud af aftalen med Aalborg Pirates før den 2. september 2019. Lykkedes det ikke Aalborg Pirates at hente den fornødne støtte til Kirills gage, kan kontrakten ophæves.”

Holdet var/er som udgangspunkt sat til starten for den kommende sæson, og den sportslige sektor har opbrugt deres budgetter. I den forbindelse er der behov for opbakning fra byen, fans og sponsorer til at realisere Kirills eventuelle tilgang til holdet. Organisationen påbegynder nu diverse kampagner for at sikre den økonomi, som er nødvendig for at få Kirill til Aalborg.

Behov for alle bidrag

Der er ganske enkelt behov for alle bidrag, store som små, og der vil blive igangsat kampagner og pakker fra 5.000kr og op i løbet af de næste dage. Kirill skal blive ”folkets” spiller, og der vil blive arbejdet intenst de næste uger for at muliggøre et comeback til Kirill Kabanov i den røde trøje.

Salgsorganisationen anført af administrerende direktør Thomas Bjuring står parat, hvis man ønsker at høre mere eller ønsker at bidrage til sikringen af Kirill Kabanov.