Ifølge DMI byder aftenen på kraftig regn i Aalborg og omegn.
Hav lige regnjakken klar, hvis du har planer mandag aften i løbet af dagen tirsdag.
Danmarks Meterologiske Institut mener nemlig, at der er overhængende risiko for, at vejret i Nordjylland bliver meget vådt. Derfor har de udsendt et varsel, der strækker sig fra kl. 21 mandag aften og til kl. 23 tirsdag. På de 26 timer mener meterologerne, at der vil lokalt kan komme til at falde mellem 30 og 50 millimeter regn, der i perioder kan være ledsaget af torden.
Gode råd ved kraftig regn
Ifølge DMI er der flere ting, man især skal være opmærksom på, når regnen vælter ned:
- Lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes.
- Regn i de mængder kan også bringe strømafbryldeser med sig
- Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig.
- Luk vinduer og døre.
- Store mængder vand påvirker trafikken. Nedsæt hastigheden, mens du kører, for at undgå akvaplaning, og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden.