En dag, 638 sager, 112 klip og 2 betingede frakendelser: Politiet gør status efter chokerende færdselskontrol

Politiet kom på overarbejde tirsdag, da de kontrollerede billister og knallertkørere i hele landsdelen. Foto: Politi.dk

En større færdselskontrol tirsdag resulterede i en stor bunke sigtelser, klip og andre lovovertrædelser.

Aktionen foregik over hele Nordjylland fra klokken 08 til 23 om aftenen. Her var Nordjyllands Politi og Motorstyrelsen tilstede ved kontroller i hele landsdelen. Det oplyser Nordjyllands Politi. Derudover fortæller den ansvarlige for kontrollen politikommissær Jan Stagsted:

”Vi havde denne gang først og fremmest fokus på uopmærksomhed, fordi uopmærksomhed er en faktor i hver tredje dødsulykke."

Politikommisæren tilføjer desuden, at man også holdte øje med hastighedsovertrædelse og kontrollerede for spirituskørsel, da også de faktorer har en stor andel i dødsulykkerne. 

”Vi fik også tid til at sætte ind mod utryghedsskabende knallertkørsel, mens Motorstyrelsen kontrollede afgiftssager,” slutter politikommissær Jan Stagsted.   

Sådan forløb kontrollen

Alt i alt udmøntede kontrollen sig i 638 sager, 112 klip og to betingede frakendelser af kørekortet.

Hjørring: 304 standsede køretøjer.

  • 1 kørsel i frakendelsestiden.
  • 2 mobilsager.
  • 2 selesager.
  • 5 andre færdselssager.

Frederikshavn: 123 standsede køretøjer.

  • 6 mobilsager.
  • 13 selesager.
  • 1 rødt lys.
  • 1 spiritussag (over 2 i promille).
  • 4 andre færdselssager.

Himmerland: 124 standsede køretøjer.

  • 9 mobilsager.
  • 6 selesager.
  • 3 kørsel uden at have erhvervet kørekort.
  • 6 hastighedssager (3 med klip).
  • 1 §54 sag (narkokørsel).
  • 1 konstruktiv ændret knallert.
  • 8 andre færdselssager.

Aalborg:  Knallertkontrol. Limfjordsbroen og Øster Uttrupvej. 21 standsede køretøjer. 

  • 3 indkørsel forbudt for motorkøretøjer.  
  • 4 mobiltelefoner      
  • 5 konstruktive ændrede knallerter. 
  • Heraf en knallert til nærmere undersøgelse for artsbestemmelse. 

Aalborg: Knallertkontrol. Klarup/Storvorde og Filsted i Aalborg. 20 standsede køretøjer.

  • 1 andre overtrædelser af færdselsloven. 
  • 1 hastighedsovertrædelse i by ( Klip ).
  • 1 kørsel i frakendelsestiden.
  • 3 mobiltelefon.
  • 1 overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen.
  • 7 konstruktiv ændrede knallerter, hvoraf en blev beslaglagt.
  • 1 passager på lille knallert.
  • 1 knallert uden lys på.
  • 1 knallert uden styrthjelm. 
  • 1 cyklist uden lys. 
  • 1 styrthjelm indbragt som hittegods. 

Automatisk Trafikkontrol (ATK) - 638 sager.

  • 456 sager er lavet i tættere bebygget område (50).
  • 144 sager er lavet i forbindelse med § 4 (lokal hastighed).
  • 38 sager er lavet uden for tættere bebygget område (80).