27-årig ville trille brandert hjem: Kom ikke længere end McDrive

Bilisten kom aldrig længere end McDrive. Foto: Shutterstock

Politiet fandt andet end burgere og fritter, da de rykkede ud til McDonalds i Hjørring.

De fleste kender følelsen af at komme kørende og så lade sig blive fristet af et neonskilt, der får maven til at rumle, når man tænker på hvilke lækkerier, som ekspedienten på den anden side af vinduet kan diske op med. Noget tyder på, at præcis dette skete for en 27-årig mand i Hjørring natten til fredag. 

Det fortæller Nordjyllands Politi, der måtte sende en patrulje af sted til McDonalds i Hjørring ved 5-tiden torsdag nat. De havde nemlig fået besked om, at en personbil holdt i tomgang i køen til McDrive. Og ganske rigtigt, det gjorde der også. Selvom bilens motor stadigvæk var i gang, så sad føreren - en 27-årig mand - og sov på forsødet. 

Synet var aparte og det fik betjentene til at mistænke, at manden måske var spritbilist. Det blev bekræftet, da de fik liv i den både søvnige og sultne bilist. Manden virkede beruset, da betjentene talt med ham. Derfor bad de ham om at blæse i alkometeret og det gjorde udslag. Straks kunne betjentene se, at promillen var over de tilladte 0,5. Manden blev derfor sigtet for spirtuskørsel, anholdt og taget med på politistationen. 

140 grunde til at lade bilen stå

Vejdirektoratet fortæller på deres hjemmeside, at der i hvert fald er 140 gode grunde til at lade bilen stå, når man har drukket sig fuld. Så mange mennesker blev nemlig dræbt i trafikken fra 2013-2017. 829 personer kom derudover alvorligt til skade i ulykker, hvor der var en spirituspåvirket fører af enten en bil, motorcykel eller knallert involveret. 

Politiet har et konstant fokus på omtågede og påvirkede bilister i den danske trafik.