Sådan bliver du klar til at campere

Foto: Unsplash

Dette indhold er sponsoreret

 

Når vejret bliver bedre og lunere, kan mange af os slet ikke vente med at komme ud og campere. Har du aldrig prøvet at tage på telttur, eller husker du det kun svagt fra din barndom? Eller måske er du erfaren campist, og har glædet dig til, at vejret vender? Så er det bare om at få styr på grejet og suse ud i naturen, næste gang du har en ledig weekend.

Før du kaster dig ud i campingen, er der dog nogle helt basale ting, du skal have styr på. Du skal blandt andet sørge for at have det rigtige grej med, og du skal vide, hvor du skal hen, så du kan pakke det tøj, du har brug for efter vejr, aktivitetsniveau og varighed.

Praktisk grej til rygsækken

Der er mange måder at campere på, og hvis du fravælger campingvognen, er der stadig en del at vælge imellem: For eksempel kan du vælge et klassisk telt, men du kan også vælge en hængekøje, bivi bag eller tarp. Der er også andet sovegrej at vælge imellem, og som minimum skal du have et liggeunderlag og en sovepose, der passer til formålet. Du kan se et godt udvalg her af soveposer til alt slags vejr og i forskellige materialer og størrelser, så du kan finde den helt rigtige til din tur.

Du har også brug for kogegrej, hvis du selv vil lave mad på turen. Med et kogesæt kan du lave nemme måltider med frysetørret mad, eller du kan tage ingredienser med hjemmefra til en mættende, nem gryderet, pastaretter eller lignende.

Pak efter vejr og lokation

Noget af det vigtigste, når du skal blive klar til at campere, er at finde ud af, hvor du skal hen. Hvad du skal pakke til turen, afhænger nemlig i høj grad af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Der er for eksempel forskel på, om du camperer i Danmark eller tager til Nordnorge eller Sydtyskland for at campere. Undersøg vejrforholdene hjemmefra, tænk over, hvor krævende turen bliver, og find ud af, hvor lang tid du skal campere.

Skal du have varmt og isolerende eller let og luftende tøj med? Skal du på vandretur i fladt terræn eller op i de høje, nordiske fjelde? Eller skal du måske køre i bil til din destination, slå lejr og have det som base? Til førstnævnte campingtur er det ekstra vigtigt, at du tænker over hvad du pakker – du skal nemlig kunne have det hele på ryggen, og du skal kunne ånde og bevæge dig i dit tøj, når du vandrer, samtidig med at du ikke skal begynde at fryse, når du slår lejr og sidder stille.

Campinggarderoben: åndbare, varme og beskyttende lag

Som du kan læse ovenover, er der flere ting at tænke over, når du skal pakke tøj til en campingtur. Lige meget om det er forår, sommer, efterår eller vinter, bør du tænke i lag. På den måde kan du nemt tage tøj af eller på, når du får det for varmt eller koldt. Start med et åndbart og svedtransporterende lag, for eksempel langt undertøj i syntetiske materialer eller merinould. Fortsæt derefter med en varm trøje i fleece, uld eller et andet åndbart, varmt lag. Slut af med jakke og bukser, der beskytter dine inderste lag mod vind og vejr.

Derudover er det også en god idé at medbringe skiftetøj og regntøj, så du er klar på alle slags vejrforhold, selv om vejrudsigten måske lover sol. Det er selvfølgelig en balancegang, for hvis du er på vandretur og skal bære alt på ryggen, er der grænser for, hvor meget du kan have med. Omvendt er det en god indikator for, hvor vigtigt det er at planlægge hjemmefra, så du har lige præcis det med, du får brug for, og er forberedt på lidt af det hele.