Derfor skal du tage D-vitamin tilskud

Foto: Unsplash

Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle børn over 4 år og voksne tager et dagligt tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret. Og det er der god grund til. D-vitamin-mangel kan nemlig føre til nedsat muskelkraft, svage knogler påvirke vores mentale tilstand, så vi bliver mere trætte og triste.

D-vitamin tilskud kun nødvendigt om vinteren

Den absolut vigtigste kilde til D-vitamin er solen. Det betyder, at når vi opholder os i solen, tilfører vi D-vitamin til kroppen. Desværre er der ikke særlig meget sol i Danmark i vinterhalvåret, dvs. fra oktober til april, hvorfor det kan være en rigtig god idé at tage et tilskud af D-vitamin.

Det er dog også muligt at få D-vitamin via kosten, fra fx æg, fed fisk og ost, men det er de færreste som spiser tilstrækkeligt af disse fødevarer, til at dække behovet. 

Hvis man befinder sig meget indenfor om sommeren, kan det dog være en god idé at fortsætte med at tage D-vitamin tilskud året rundt.

Symptomer på D-vitamin-mangel

D-vitamin er vigtigt for vores muskler og knogler. Derfor er det også primært her, de første bivirkninger på D-vitamin-mangel mærkes. Det kan fx være i form af ømhed i musklerne og knoglerne ved gang på trapper eller anden fysisk aktivitet.

D-vitamin-mangel kan også påvirke ens psykiske tilstand, ved at forårsage bl.a. tristhed, magtesløshed og træthed. Mange oplever at blive mere ugidelige i vinterhalvåret – det man typisk kalder for en vinterdepression, og det skyldes faktisk ofte mangel på D-vitamin.

Det er D-vitamin godt for

D-vitamin er vitalt for flere af kroppens funktioner. Særligt knogler og muskler. Men faktisk kan D-vitamin også forebygge flere kræftformer samt forebygge forhøjet blodtryk, sukkersyge, sklerose og leddegigt.

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, hvilket betyder, at det kan være farligt at overdosere. Spis derfor aldrig mere D-vitamin end angivet på pakken, og forhør dig hos din læge, hvis du er i tvivl.